Oplev europa på motorcykel
Vandre- og kulturrejse til sydspanien 2025
Spanien er som en åben bog. Har du kun besøgt strandene, har du kun læst en side.
En kombineret vandre- og kulturrejse vil aldrig gå i glemmebogen
En rejseform for dem der elsker at opleve et lands kultur og natur til fods.
DENNE REJSE ER NU ÅBEN FOR TILMELDING!
For tilmelding: Klik her
Læs mere om rejsen herunder.
8 dage, 7 overnatninger*, 5 dage med guide
* Valg af antal overnatninger er helt op til dig selv
Pris: x.xxx kr. pr. person (x.xxx kr. i enkeltværelsestillæg).
Prisen inkluderer:
-
Transfer til og fra lufthavnen
-
En dygtig dansk guide med lokalkendskab
-
5 nøje planlagte ture, der sikrer store oplevelser
-
Transport på alle 5 dage
-
Adgang til turens facebookgruppe. Her kan du skrive med turens andre deltagere samt guiden
-
Dokument med praktiske detaljer, vejledning, pakkeliste samt dagsprogram
-
Vejledning til booking af yderligere overnatninger
-
Dækning af Rejsegarantifonden
Hotellet:
-
7 nætter i delt dobbeltværelse på 4* hotel
-
Morgenmadsbuffet inkluderet
-
Unik placering lige ned til vandet
-
Stemningsfulde Almunecar 3 km. derfra (6-8€ pr. taxa)
-
Swimmingpool på hotellet
-
Værelser med terrasse
Depositummet udgør 4.000 kr.
Du er først tilmeldt rejsen, når du har indbetalt depositummet.
Det resterende beløb skal betales senest 2 måneder inden ankomstdagen.
Niveau og højdeskræk
Lider du af mild højdeskræk, kan der forekomme nogle strækninger på vandreturen, hvor jeg gerne vil give dig en hånd. Ved du, at det står slemt til med højdeskræk, er denne rejse ikke for dig, da vi sommetider vil gå på stier eller hængebroer med mange meter ned.
Dagsturene er klassificeret som moderat trekking. I vil være aktive i fem sammenhængende dage, så husk at få jeres vandrestøvler gået godt til inden afgang for at undgå vabler.
Det går sjældent lige ud på vandring i Andalusien. Det betyder, at vi vil bevæge os op og ned i det storslåede landskab, men i et behageligt tempo. Der vil være tid til en dejlig frokostpause samt kortere pauser undervejs for at nyde omgivelserne og for at få en tår at drikke.
På denne vandreferie er det forventet, at du er i stand til at gå de angivne kilometer og højdemeter. Vær opmærksom på, at de nævnte kilometer pr. dag kun dækker selve vandreturen – længere ophold ved kulturelle steder tæller ikke med i disse afstande.
For at kunne nyde denne rejse fuldt ud, skal du være i god fysisk form. Hvis du kan gå 15 til 20 kilometer på fladt eller let kuperet terræn i Danmark, er det en god indikator for, at du også kan klare 8 til 12 kilometer i mere bakket terræn i Spanien.
Er du i tvivl om dit niveau, er du altid velkommen til at sende mig en mail!
Kan det gøres billigere?
JA! - Det kan gøres lidt billigere ved at vælge et hotel af lavere standard.
Har du ikke behov for 4* hotel med morgenmad inkluderet, er der billigere løsninger i området.
Derudover kan du på denne rejse nøjes med at tilkøbe guideydelsen.
På den måde har du selv mulighed for at finde et vandrehjem / 1-2*hotel / eller privat ferielejlighed, der ligger i nærheden af de øvrige gæsters hotel.
Det skal blot nævnes, at aftalen, jeg har med hotellet, er til bedst mulige pris. Ligeledes bygger denne aftale på gensidig tillid, hvorved jeg ikke kan stilles til ansvar, hvis du ønsker at benytte dig af andre udbydere.
Flere overnatninger:
Ønsker du flere overnatninger i forbindelse med din rejse, kan jeg sagtens være behjælpelig med booking af dette, enten på det anvendte hotel eller andre mod et mindre gebyr.
Der er altså overordnet set 2 løsninger:
Rejs nemt: Lad OplevEuropa stå for hele din rejse. På den måde opnår du fordelene ved de udbydere, jeg benytter.
Du vil komme til at bo med de andre rejsende, og du er sikret den bedste pris.
Rejs fleksibelt: Vælg et hotel efter egne præferencer, f.eks. ved søgning på booking.com eller hotels.com. Forlæng eller forkort ferien, som det passer dig.
6 gode grunde til at anvende OplevEuropa:
-
De bedste anmeldelser: OplevEuropa har rigtig mange fine anmeldelser, blandt andet fra tidligere rejser til Sydspanien. Du kan læse anmeldelserne ved at klikke her.
-
De bedste oplevelser: Jeg kender de bedste steder, de gode ruter, de smukke naturoplevelser, seværdigheder samt restauranter.
-
Du sparer tid: Jeg planlægger turen ned i mindste detalje.
-
Behjælpelig undervejs: Ønsker du hjælp til booking af yderligere overnatninger, står jeg klar.
-
Lokalkendskab: Jeg har været i området utroligt mange gange og har vandret og kørt i nærmest alle områder. Ligeledes har jeg været igennem stort set alle seværdigheder og attraktioner.
-
Eventyret: Jeg rejser for eventyrets skyld - og det vil jeg gerne formidle videre til dig.
Hvordan foregår dagene?
I nedenstående turbeskrivelse kan du blive klogere på dagenes forløb.
Jeg forventer, at alle gæster er klar i hotellets reception kl. 09, hvorefter vi vil være retur ved hotellet omkring kl. 16-17.
Det betyder naturligvis ikke 8-9 timers nonstop vandring. Men en dag fyldt med en masse skridt samt tid til at tage den med ro uden at skulle skynde sig afsted.
Undervejs vil der være spisepauser på restauranter samt længere holdt ved smukke udsigter og seværdigheder, og mon ikke også en kaffepause.
Jeg er rigtig god til at aflæse gruppens flow samt ønsker, og jeg vil i løbet af ankomstdagen samt på den første guidede dag formå at indspore mig på gruppens ideal.
Kl. 09 vil vi enten køre afsted mod en vandrerute, en byvandring, eller en seværdighed. Undervejs på dagen vil der være indlagt en frokost. Til eftermiddag vil I blive kørt tilbage på hotellet.
Vejledende turbeskrivelse: Kommer snart
Dag 1. Søndag 30. marts 2025. 1. Ankomst
Dag 2. Mandag 31. april 2025. 1. guidede dag
Dag 3. Tirsdag 01. april 2025. 2. guidede dag
Dag 4. Onsdag 02. april 2025. 3. guidede dag
Dag 5. Torsdag 03. april 2025. 4. guidede dag
Dag 6. Fredag 04. april 2025. 5. guidede dag
Dag 7. Lørdag 05. april 2025. Dag på egen hånd
Dag 8. Søndag 06. april 2025. Hjemrejse
Dagene kan variere en hel del. Der bliver ofte byttet rundt på dagene, eller i enkelte tilfælde skiftet nogle af dem ud, i forhold til vejr og gruppen.
Ovenstående er blot for at vise dagens rytme og indhold.
Har du lyst til mere! Så kan jeg bookes ind til andre oplevelser i området, som byder på ekstraordinær kultur, historie eller natur.
Turen vil blive gennemført for minimum 6 betalende rejsende.