
Oplev europa på motorcykel

Sydspanien - Andalusien 20. - 27. maj 2023
Costa Tropical og Sierra Nevada
Oplev Costa Tropical og Sierra Nevada (Spaniens højeste bjerge) på denne helt nye Spaniensrejse!
REJSEN ER UDSOLGT
Da mine gæster har for vane at komme igen, nogle for 3. gang - hvilket jo er herligt, har jeg udarbejdet denne nye rejse til Sydspanien så de kan komme ud og køre nogle nye veje, samt se nogle spektakulære seværdigheder. Læs mere om den herunder.
Når denne rejse er fyldt op vil der blive åbnet op for endnu en Spaniens rejse tidligere i maj måned med udgangspunkt omkring Costa Del Sol som tidligere.
Det er ikke uden grund, at Andalusien går for at være Spaniens smukkeste region, og særligt Granada-provinsen skiller sig ud. Granada-provinsen indeholder noget af det mest spektakulære natur, klippe strande UNESCO seværdigheder samt ukendte perler.
For tilmelding: Klik her








Læs mere om rejsen herunder.
8 dage, 7 overnatninger*, 5 dage på MC
* Valg af antal overnatninger er helt op til dig selv
Pris: 4300 kr. for 5 dages guidede ture på motorcykel
Prisen inkluderer:
-
En dygtig dansk guide med lokalkendskab
-
En nøje planlagt tur, der sikrer store oplevelser
-
Adgang til turens facebookgruppe. Her kan du skrive med turens andre deltagere samt guiden. Her kan I blandt andet aftale valg af fly
-
Dokument med praktiske detaljer, vejledning, pakkeliste samt dagsprogram
Depositummet udgør 4300 kr.
Du er først tilmeldt rejsen, når du har indbetalt depositummet.
Hvad koster det?
Prisen udgør selve turene med guide. Hertil kommer udgifter til hotel, motorcykelleje- eller transport, transfer og fly. Det betyder, at du selv kan vælge, hvor længe du gerne vil være afsted. Du kan f.eks. kombinere motorcykeldagene med en efterfølgende strandferie. Du kan også vælge et hotel efter dine ønsker, og du kan flyve på et tidspunkt, der passer dig!
Jeg har gode erfaringer med både hotel og motorcykeludlejer i området. Hvis du vælger anbefalet hotel og motorcykel, vil budgettet se således ud:
Hotel: 2.250 kr. 7 nætter på anbefalet hotel inkl. halvpension i delt dobbeltværelse nær strand eller med pool (enkeltværelsetillæg 950 kr.)
Motorcykel: Fra 3040 kr. Anbefalet 5 dages leje af Yamaha motorcykel 700 ccm. (+400 kr. for en 900 ccm). Der er mange modeller at vælge imellem Klik her for at se mulige motorcykler
Transfer: 300 kr. Anbefalet transfer fra lufthavn og til hotel tur/retur
Entreer: Vil blive foreslået i den fælles facebookgruppe.
I alt: 9.890 kr.
Der er altså overordnet set 2 løsninger:
Rejs nemt: Få hjælp til valg af hotel og motorcykelleje. Fordelen ved denne løsning er, at du kommer til at bo med de andre rejsende, og at du er sikret en god pris på motorcykelleje samt levering af motorcyklen direkte på hotellet.
Rejs fleksibelt: Vælg et hotel efter egne præferencer, f.eks. ved søgning på booking.com eller hotels.com. Find en udlejer af din yndlingsmotorcykel i området, og forlæng eller forkort ferien, som det passer dig.
6 gode grunde til at anvende OplevEuropa:
-
De bedste oplevelser: Jeg kender de bedste steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser, seværdigheder samt restauranter
-
Du sparer tid: Jeg planlægger turen ned i mindste detalje
-
Erfaren turleder: Slap af og lad mig tage ansvaret undervejs
-
Lokalkendskab: Jeg har tidligere været bosat i området, og kender hver en vej
-
Eventyret: Jeg kører på motorcykel for eventyrets skyld
-
Gode anmeldelser: Læs alle mine gode anmeldelser fra tidligere rejser her.






Hvor langt skal man køre om dagen?
Er du en gruppe der skal afsted er det naturligvis gruppens beslutning hvad tid vi står klar om morgenen og hvad tid i ønsker at være hjemme til eftermiddag. Men er det en rejse hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig som denne fastsætter jeg tidspunktet.
Vi plejer at være klar ved motorcyklerne omkring kl 09. og retur til hotellet omkring kl. 16-17.
- Det betyder naturligvis ikke 8 timers nonstop kørsel. Men en dag med kaffepauser, spisepauser samt længere holdt ved smukke udsigter samt seværdigheder.
Vejledende turbeskrivelse: KOMMER SNART!
Ankomstdag:
Lørdag 20. maj 2023
Køredagene:
Søndag 21. maj 2023. Køredag 1
Mandag 22. maj 2023. Køredag 2
Tirsdag 23. maj 2023. Køredag 3
Onsdag 24. maj 2023. Køredag 4
Torsdag 25. maj 2023. Køredag 5
Dag på egen hånd:
Fredag 26. maj 2023
Hjemrejse:
Lørdag 27. maj 2023
Har du lyst til mere! Så kan guiden bookes ind til andre oplevelser i området som byder på ekstraordinær kultur, historie eller natur.
Galleri fra tidligere ture, klik her.
Turen afholdes for min. 6 deltagende.