top of page

Moselfloden og Rhinen 19. - 24. maj 2024.
4* Wellness hotel med slotsudsigt i cochem

En tur langs Moselfloden vil aldrig gå i glemmebogen.

Dette er Tysklandsrejsen, du ikke vil gå glip af. 

Vi gentager succesen fra de foregående år. Moselfloden og Rhinen har ualmindeligt meget at byde på. Gode snoede veje, historiske steder, smuk natur.

DENNE REJSE ER NU ÅBEN FOR TILMELDING!

For tilmelding: Klik her

Læs mere om rejsen herunder.

6 dage, 5 overnatninger*, 4 dage på MC

* Valg af antal overnatninger er helt op til dig selv

Pris: 6.495 kr. pr. person (1.500 kr. i enkeltværelsestillæg).

Prisen inkluderer:

  • En dygtig dansk guide med lokalkendskab

  • 4 nøje planlagte ture, der sikrer store oplevelser

  • Adgang til turens facebookgruppe. Her kan du skrive med turens andre deltagere samt guiden

  • Dokument med praktiske detaljer, vejledning, pakkeliste samt dagsprogram

  • Vejledning til booking af yderligere overnatninger

  • Dækning af Rejsegarantifonden

Hotellet:

  • 5 nætter i delt dobbeltværelse på 4* hotel

  • Morgenmad inkluderet

  • Unik placering med stemningsfulde Cochem lige uden for døren

  • Den smukkeste udsigt over Moselfloden samt slottet 'Schloss Reichsburg'

  • Opvarmet swimmingpool

  • 2 saunaer og dampbad

  • Panorama afslapningsrum 

  • Udsigtsterrasse

Depositummet udgør 3.000 kr.

Du er først tilmeldt rejsen, når du har indbetalt depositummet.

Det resterende beløb skal betales senest 1 måned inden ankomstdagen.

Kan det gøres billigere?

JA! - Det kan gøres lidt billigere ved at vælge et hotel af lavere standard.

Har du ikke behov for 4* wellnesshotel med morgenmad inkluderet, er der billigere løsninger i området.

Derudover kan du på denne rejse nøjes med at tilkøbe guideydelsen. 
På den måde har du selv mulighed for at finde et vandrehjem / 1-2*hotel / eller privat ferielejlighed, der ligger i nærheden af de øvrige gæsters hotel.

Det skal blot nævnes, at aftalen, jeg har med hotellet, er til bedst mulige pris. Ligeledes bygger denne aftale på gensidig tillid, hvorved jeg ikke kan stilles til ansvar, hvis du ønsker at benytte dig af andre udbydere. 

Til og fra hotellet:

Ønsker du en overnatning på vejen mod hotellet ved Moselfloden, samt en overnatning på vejen hjem, kan jeg sagtens være behjælpelig med booking af dette mod et mindre gebyr. 

Der er altså overordnet set 2 løsninger:

Rejs nemt: Lad OplevEuropa stå for hele din rejse. På den måde opnår du fordelene ved de udbydere, jeg benytter.

Du vil komme til at bo med de andre rejsende, og du er sikret den bedste pris.

Rejs fleksibelt: Vælg et hotel efter egne præferencer, f.eks. ved søgning på booking.com eller hotels.com. Forlæng eller forkort ferien, som det passer dig.

6 gode grunde til at anvende OplevEuropa:

  1. De bedste anmeldelser: OplevEuropa har rigtig mange fine anmeldelser, blandt andet fra tidligere rejser til Moselfloden og Rhinen. Du kan læse anmeldelserne ved at klikke her.

  2. De bedste oplevelser: Jeg kender de bedste steder, de gode ruter, de smukke naturoplevelser, seværdigheder samt restauranter.

  3. Du sparer tid: Jeg planlægger turen ned i mindste detalje.

  4. Behjælpelig undervejs: Ønsker du hjælp til booking af yderligere overnatninger, står jeg klar. 

  5. Lokalkendskab: Jeg har været i området utroligt mange gange og har kørt på nærmest alle vejene. Ligeledes har jeg været igennem stort set alle seværdigheder og attraktioner.

  6. Eventyret: Jeg kører på motorcykel for eventyrets skyld - og det vil jeg gerne formidle videre til dig.

Hvor langt skal man køre om dagen?

Vi plejer at være klar ved motorcyklerne omkring kl 09. og retur til hotellet omkring kl. 16-17. 

- Det betyder naturligvis ikke 8 timers nonstop kørsel. Men en dag med kaffepauser, spisepauser samt længere holdt ved smukke udsigter og seværdigheder. Jeg er rigtig god til at aflæse gruppens flow og ønsker. 

Vejledende turbeskrivelse:

Dag 1. Søndag 19. maj 2024. Ankomst

På denne dag ankommer du til hotellet i Cochem. Der er check-in mellem kl.15-17, hvor jeg vil stå klar og tage imod dig. Til aften vil vi spise sammen, hvorefter jeg vil sætte jer ind i dagenes program.

Dag 2. Mandag 20. maj 2024. Køredag 1

På rejsens første køredag starter vi ud med at køre på nogle af de fedeste veje, Moselfloden har at byde på; i højlandet og langs den magiske flod. Formiddagens mål er et slot gemt i skoven bag Moselflodens højland. Slottet har skjult sig for alle de krige, der har været i området, siden det blev opført i 1100-tallet. Et spektakulært syn vil møde os, når vi, efter at have gået en lille tur igennem granskoven, pludselig ser slottet i al sin pragt.

Efter at have besigtiget slottet, vil vi begive os videre mod Koblenz' nordlige egne. Her gemmer der sig to af Tysklands største motorcykeludstyrskæder: Louis.de og Polo.de. 
I vil få tid til rådighed til at gå på opdagelse i de to butikker, som er yderst konkurrencedygtige på deres priser. Måske der var noget, du lige stod og manglede?

Dag 3. Tirsdag 21. maj 2024. Køredag 2

På rejsens 2. køredag vender vi nærmest tilbage, hvor vi kom fra. Koblenz er målet for formiddagen, og området har meget at byde på. Vi vil parkere i umiddelbar nærhed af Deutsches Eck og nyde synet af de to floder Mosel og Rhinen. Jeg har altid en historie i ærmet, og der vil være rig mulighed for at blive klogere på det store Kaiser Wilhelm-monument, som er placeret på pladsen. 

Er der stemning for en tur i svævebane over Rhinen, er det den smukke tur værd. På toppen stopper svævebanen ved Ehrenbreitstein fæstningen, hvor udsigten over Deutsches Eck er smukkest. 

I løbet af eftermiddagen vil vil køre så meget sydover, som tiden tillader. Ned langs Rhinen, hvor det ene eventyrslot efter det andet er placeret på hver en bjergpynt.

Dag 4. Onsdag 22. maj 2024. Køredag 3

I dag bliver en dag for barnlige sjæle. Den populære racerbane Nürburgring er et 'must' at besøge, når nu vi er så tæt på. Nürburgringens nyoprettede besøgscenter RingWerk er en stor blanding af historiske racerbiler samt formidling af racerbanens historie på den mest interessante måde, jeg nogensinde har oplevet. Her er noget for ALLE. Ligeledes vil der være mulighed for at komme en tur på tribunerne for at se den fede bane på nærmeste hold. Hvem ved, måske er der nogle i gang med at træne, når vi kommer??? 

Efterfølgende vil vi komme ud og køre på nogle smukke veje i området. De vil føre os forbi nogle populære bikertilholdssteder, som er placeret strategisk i forhold til de fede sving på racerbanen. 

Dag 5. Torsdag 23. maj 2024. Køredag 4

Rejsens sidste køredag vil være en historisk én af slagsen. Vi skal så meget vest på, som man nærmest kan komme i Tyskland; helt til Tysklands ældste by, Trier, som ikke ligger andet end 10 kilometer fra grænsen til Luxembourg. 

Romerne gjorde Trier betydningsfuld 50 år f. kr. og har efterladt sig et væld af enestående historiske seværdigheder i byen. I god gammeldags byvandringsmaner vil vi tage en rundtur i byen og få det vigtigste med. 

 

Ligeledes vil der være mulighed for at slutte af med maner. Jeg kender et udsøgt sted til en traditionel omgang Wienerschnitzel.

Dag 6. Fredag 24. maj 2024. Hjemrejse​​

Check-out mellem kl. 08 - 11.

Dagene kan variere en hel del. Der bliver ofte byttet rundt på dagene, eller i enkelte tilfælde skiftet nogle af dem ud, da det er svært at vide, hvor overkommelige ruterne er for nogle, jeg aldrig har kørt med. Ligeledes kan vejret være omskifteligt. Derfor giver det måske mening at køre i andre retninger i forhold til vejret på de pågældende dage.

 

Men på køredag 1 vil jeg her kunne se, hvor jeres indbyrdes niveau ligger og ud fra det korrigere, hvis det er nødvendigt. Ovenstående er blot for at vise dagenes rytme og indhold.​​

Der vil undervejs på nogle af køredagene være stræk på hurtigste vej - simpelthen for at få de smukkeste udsigter med.

Galleri fra tidligere ture, klik her. 

​Turen vil blive gennemført for minimum 6 deltagere.

bottom of page