top of page

Om os

4 hjul bevæger kroppen -

2 hjul bevæger sjælen // 

Ved at anvende OplevEuropa.com kan du trygt læne dig tilbage og lade os klare alt det praktiske.

 

Som erfaren rejseleder har jeg igennem mange års erfaring forvaltet utroligt mange gæsters rejser. Jeg har stået for alt - ligefra: fly, transfer, hotel, motorcykelleje, udstyrsleje, gps + ruter, samt guide.

 

På vores grupperejser er vores fokus en motorcykelrejse med sikkerhed og forsvarlig kørsel som grundideal. Vi kører på motorcykler for eventyret og oplevelsernes skyld. Dem finder man overalt i Europa, som har ufatteligt meget at byde på. Vi vil glæde os meget til at vise lige netop dig frem et sted i Europa! 

Rejseberetninger:

Ønsker du at læse rejseberetninger fra tidligere rejser, så kan du det ved at KLIKKE HER!

Om Oplev Europa

OplevEuropa.com er aftageren til Solkysten-McRejser.com som blev stiftet i Spanien i vinteren 2018.

Solkysten-McRejser.com blev stiftet da min familie og jeg tilbragte 8 måneder på Costa del Sol, Spaniens solkyst som strækker sig mellem Estepona og Nerja med Malaga lige i midten. Her havde vi base lidt øst for Malaga som er kendt for sin charme samt autentiske afslappenhed. Lækre strande samt spektakulær natur hvor end man kommer. Vi placerede os på øst siden af Malaga da masseturismen for alvor har gjort sit indtog vest for Malaga. Inden længe havde jeg kørt 1000 vis af kilometer i dette smukke område.

I Danmark forinden vores Spaniens ophold har jeg ugentligt arrangeret ture ud i det danske land, med stor succes.

Dengang blot på hobbyniveau, men det ændrede Spanien på. Her fik jeg hurtigt udarbejdet en hjemmeside samt virksomhed og inden længe startede interessen for at køre på motorcykel i Sydspanien for danskere. Denne del af Spanien opfattede jeg nu som min egen baglomme og gæsterne var meget begejstrede!

Efter vores Spaniens eventyr tog vi på et 6 måneders langt roadtrip i Europa for blandt andet at finde nye spændende destinationer at besøge på motorcykel - og det lykkedes!

Nu er vi hjemme igen, med Dansk virksomhed i stedet for Spansk. Ture til Spanien vil der hvert år være på programmet samtidig med at vi har ture fra Danmark ud i Europa. De destinationer vi har på programmet er nogle vi er meget stolte af, og især turene til Spanien er motorcykelrejser du aldrig vil glemme.

 

- Anders Ebsen 

bottom of page