Oplev europa på motorcykel
Sydspanien 17. - 21. november 2021
Fra tanke til handling
Fra grå Danmark til Sydspaniens lune efterår på blot 3,5 time.
Indledning
Vi havde blot forladt kystens varme for at søge op i bjergene, da et noget usædvanligt sving nærmede sig. Vi kørte, som var vi kastet ind i et 8-tal; rundt to gange, alt imens vi steg i højdemeter.
De 2-cylindrede motorcykler fra Yamaha summede som en symfoni i deres 3. samt 4. gear. Rundt og rundt gik det, inden øjnene igen pegede mod horisonten, hvor Andalusiens endeløse landskab strakte sig foran os, alt imens solen skinnede ned på os og spejlede sig i det blå middelhav bag vores rygge.
Det var den 18. november, og termometeret sagde 22 grader.
For blot 24 timer siden tog vi afsked med grå Danmark - og for blot 22 dage siden var turen ikke engang på tegnebrættet endnu. Nu var vi her, nu skulle det nydes.
Kapitel 1
Vi skal tilbage til den 25. oktober. Her fandt én af de kommende gæster vej til min hjemmeside.
Gæsten var Lisbeth Kristensen, til dagligt anæstesisygeplejerske på Vejle sygehus med stor erfaring i ind og udland. Lisbeth havde håbet, at jeg havde en rejse på programmet i november, da hun her havde ferie. En tur sydpå virkede tillokkende. Herhjemme havde jeg talt 14 dage i streg uden at se solen bryde fra det tunge skydække - trist.
Desværre måtte jeg vende tilbage med den melding, at jeg desværre ikke havde nogle rejser på programmet i perioden. Øv.
Den efterfølgende dag var jeg ærgerlig over det afslag, jeg havde givet Lisbeth. Måske fordi jeg ikke kunne give mig selv et svar på, hvorfor jeg egentligt ikke havde en rejse der? Jeg havde jo ikke selv noget på programmet, og med Lisbeths interesse havde jeg jo allerede en deltager!
Jeg begyndte at se glasset halvt fyldt i stedet.
Man skal smede mens jernet er varmt
Jeg måtte i det mindste give det et forsøg. Jeg vendte retur til Lisbeth med beskeden, om at jeg ville sætte alt ind, for at rejsen kunne blive en realitet. Jeg skulle minimum bruge 4 deltagere, for at rejsen kunne løbe rundt, så jeg manglede kun 3. Et okay realistisk antal, selv om der var under en måned til afrejse.
Der gik ikke over en uge, så havde vi 6 deltagere på rejsen!
Lisbeth hapsede en bekendt fra det lokale motorcykelmiljø med ved navn Finn. Mogens og Carsten har siden 2019 prøvet at komme med på en rejse til Spanien, men grundet Covid19 har det ikke kunne lade sig gøre. De sprang også på, da chancen bød sig. Derefter meldte Rolf og Poul sig på, efter at de hver især havde stødt på rejsen via nyhedsbreve samt facebookopslag.
Lisbeth og Finn syntes, turen blev lidt for komprimeret, da den kun strakte sig over en forlænget weekend, så de valgte at ankomme en dag før os andre. Dagen for dem gik med at besigtige området, at nyde solen fra liggestolene samt en 20/25000 skridt op og ned ad strandpromenaden, hvor hotellet lå klods op ad.
Ankomsten
Den 17. november hoppede vi ombord på flyet i grå Danmark. Flyet lettede, og da vi inden så længe brød igennem det tunge skydække, blev vi mødt af den gavmilde sol, som bekræftede os i, at den stadig fandtes. Solens stråler varslede om de fantastiske oplevelser, vi havde i vente blot 3,5 time fra Danmarks grænse med fly.
Lisbeth og Finn havde allerede sat sig godt til rette på den lokale Chiringuito; en strandbar nede foran hotellet,med et stort udvalg af drinks samt cervezas, for at tage imod os. Vi tjekkede ind og drog derefter afsted langs promenaden ind til havnen for at få os en fælles omgang aftensmad.
Viva España
Da jeg har boet i området i en længere periode, kender jeg naturligvis også de restauranter, som på den ene eller anden måde skiller sig positivt ud. Gæsterne ville gerne spise spansk mad naturligvis - og hvad er mere spansk end seafood? Det skinner i hvert fald igennem, hvad spansk gastronomi angår.
Med en restaurant i sigte gik vi målrettet derhenad. Tjeneren anviste os frem til et veldækket bord med udsigt ud over den eksklusive marina, hvorefter han spurgte: “¿Qué le dices al pescado de hoy? Lo pescaron aquí esta mañan”.
Han fortalte om dagens fisk, samt at den var fanget lige herude foran restauranten til morgen. Han garanterede desuden ingen fiskeben, hvilket man må sige holdt stik.
En kold cerveza samt et glas hvidvin, der passede enestående til fisken, gjorde, at vi alle gik forventningsfulde i seng den aften - til lyden af den milde vind samt brusen fra Middelhavets bølger, som kun lå en spytklat fra hotellet.
Kapitel 2
Morgenstund har guld i mund, og kl. 09.00 stod ALLE klar til afgang. Motorcyklerne havde jeg taget imod dagen inden, hvor gæsterne også fik udleveret nøglerne samt grundige instrukser.
Alle gæster skulle køre på Yamaha, undertegnede på en Tracer7 og gæsterne på 3x Tracer 700, 2x MT07 samt en enkelt MT09.
Jeg har en tradition med mig selv, som jeg indvier gæsterne i på første køredag: En enestående strækning bjergvej nord for Malaga byder på de bedste sving samt stigninger. Det er den perfekte strækning til lige at falde på plads på den nye motorcykel samt omgivelserne hernede.
På et øjeblik skiftede duftene karakter; fra det salte middelhav til den frodige nåleskov med al dens harpiks. Duftene tændte noget inde i os. Nu startede det.
Rundt i Axerquia
Efter at have kørt en masse sving i løbet af formiddagen, smuttede vi ned fra bjergene for at nyde lidt mad og drikke. Inden længe sad vi med kopper fyldt med Americano, Cafe con Leche samt Cappucino foran os. Et par glas Zumo de Naranja havde også sneget sig med - friskpresset appelsinjuice har aldrig smagt bedre end her.
Efter at have fyldt depoterne op med lidt tørret skinke også naturligvis, Jamon Iberico, var vi nu mere end klar til at køre mod dagens første attraktion - Comares.
Comares; bjergbyen som troner på toppen af et bjerg. Alle andre hvide byer gemmer sig op ad bjergvæggene som hvide legoklodser stablet ovenpå hinanden, skjult fra kysten og fortidens pirater. Men ikke Comares. Comares har altid tronet provokerende på toppen af bjerget. Byen har dengang været noget nær umuligt at indtrænge grundet sin placering, hvilket gør den yderst velbevaret i dag.
Her hoppede vi ud af motorcykeltøjet for at spadsere rundt i byen. Det giver nemlig et helt andet perspektiv af stedet. Det er tydeligt at mærke, hvorfor man har valgt at bygge alt i hvidt samt med snævre gader; temperaturen daler en hel del. Det får hurtigt én til at tænke på de hårde sommermåneder hernede, hvor gaderne nærmest må føles som udendørs aircondition.
Byens snævre gader fører os op til den lokale kirkegård, hvor der også ses lidt ruiner fra Castillo Comares, slottet der engang tronede på toppen. Og sikke da en kirkegård! Beliggende 703 meter over havet med den smukkeste udsigt ud over de andalusiske bjerge, som går helt ud til Alboranhavets kyster.
Tommeltyk bøf og burger
Videre kørte vi mod Lake Vinuela hvor endnu et skønt måltid stod for døren. Rolf prøvede kræfter med deres bøf; en kæmpe T-bone steak, mens vi andre nød en lækker burger.
Mætte besteg vi de små, kvikke motorcykler, som vi hurtigt havde fundet ud af gjorde det eminent i disse omgivelser - sving, sving og atter sving.
En hel dag med 20 grader, et par enkelte lammeskyer i toppen, en mild brise i palmerne samt endeløse naturscenarier der efterlod én med den ene wow-oplevelse efter den anden. Maksimal hastighed på 60-80 kilometer i timen hele dagen.
¡Una cerveza Por Favor!
Helt oppe at køre vendte vi retur til hotellet - hurtigt op på hotelværelset for at smide motorcykeltøjet, for vi havde alle en kold i sigte nede på Chiringuitoen. Efter en enkelt aftalte vi tidspunkt for aftenens måltid, hvorefter alle havde lidt tid på egen hånd.
Aftensmadsoplevelsen fra i går sad stadig i alle - kunne dén oplevelse toppes? Det vidste jeg, at den kunne.
Efter at have spadseret flere hundrede meter forbi den ene lukkede restaurant efter den anden - lukkede, da vi rejste uden for sæsonen - nåede vi frem til den restaurant, jeg havde i sigte.
Restauranten var fyldt til bristepunktet. Lokale havde indtaget deres stamsted, som var umuligt for dem at have i fred i sommermånederne, hvor masseturismen rykker ind. Men lige nu, i november, havde de den helt for sig selv. Vi var de syv eneste turister i den store restaurant.
Sikke en stemning! Fade med kongerejer, blæksprutter samt hummere strøg ud af køkkenet - men da paellaen kom på bordet lidt længere fremme, stod det klart, at det var det, størstedelen af os skulle have. Sikke en autentisk oplevelse.
Kapitel 3
Hvor omdrejningspunktet for første køredag lå på at omstille sig til omgivelserne samt den nye motorcykel, kunne jeg her på andendagen skrue lidt op for kadencen.
Vi skulle i højderne; 1350 meter for at være helt præcis! I dette særprægede landskab skulle vi lægge vejen forbi El Torcal. Her ville vi igen smide motorcykeltøjet for at vandre ud i nationalparken.
Hold nu fast en spændende og smuk tur vi havde frem. Alle fik sig en ordentlig oplevelse, da vi lige pludselig drejede ud af den smalle, snoede bjergvej, ned på en vej, der nærmest ikke var bredere end et fodspor.
Asfalten var usikker visse steder, så det var med at holde tungen lige i munden i hårnålesvingene, for autoværn var der naturligvis heller ikke, trods det store fald nedad ved asfaltens kant. Det var ikke usædvanligt at støde på blomsterbuketter i svingene, hvilket var med til at gøre os yderst opmærksomme på vejens forløb.
Spektakulær natur
Alle nåede vi naturligvis i mål ved El Torcal - helt flyvende ovenpå denne spændende vej. Mange af gæsterne var glade, for at de ikke var afsted på deres motorcykler hjemmefra; en Honda Goldwing samt en Honda Midnightstar ville have haft problemer her. Men vores lette 2-cylindrede (en enkelt med 3 cylindre) klarede det med bravour.
Motorcykeltøjet røg af, og kaffen blev hurtigt indtaget - for nu skulle vi ud at se os om i nationalparken.
I dette område er det muligt at finde forstenede havsnegle, der kan dateres 90 millioner år tilbage i tiden. Havsneglene har diameter som en fodbold og ligger nu på toppen af dette bjerg i 1330 meters højde. Vildt at tænke på, at dette engang har været havbund.
Efter adskillige fund, skuede vi en flok bjerggeder i det fjerne. Inden længe kom Poul, en af gæsterne, op til os på plateauet, hvor havsneglene var at finde. Han havde været ude på noget af en anstrengende klatretur for at nå toppen, så vi måtte hellere ned samme vej som vi kom op, inden turen gik videre rundt.
Parkens medarbejdere var i gang med at markere nogle vandrestier i området, og det var fascinerende at se, hvordan muldyr først fragtede materialerne frem, for så at fragte personalet tilbage. Ingen maskine ville kunne have gjort så godt et stykke arbejde i disse barske omgivelser.
Efter nationalparken El Torcal gik turen mod vandrestien i området nær El Chorro, Caminito Del Rey - også kaldet kongestien på dansk. Området har været besøgt af mange adrenalinjunkies gennem tiden. Nogle kom aldrig levende derfra. I dag er der opført en enestående vandresti rundt i slugten. En udsøgt oplevelse som jeg nyder at have gæster med på på de længere spaniensture.
På nuværende tidspunkt tænker jeg, at du ved, hvordan vi afsluttede dagen? Hvis dit gæt er den lokale Chiringuito, har du gættet rigtigt.
Kapitel 4
Vejret for køredag 3 så noget broget ud. Temperaturen var god, lige under de 20 grader, men det tunge skydække lignede noget, der kunne kaste vand fra sig hvert andet øjeblik.
Vejret gik ikke gæsterne synderligt meget på; vi er jo alle fra Danmark. Men da vi nærmede os Malaga for at køre ind i landet, samt bjergene derfra, begyndte det at regne.
Jeg improviserede, og vi kørte i stedet ind til én af Malaga bys smukke, historiske seværdigheder; nemlig Gibralfaro.
En times tid blev hurtigt brugt der. Udsigten fra borgruinen må siges at være Malagas bedste. Herfra betragtede vi byen, akkurat som H.C Andersen havde gjort det for knap 160 år siden. Herfra kunne vi se havnen, Muello Uno, med de fine restauranter og dyre yachter. Vi kunne se katedralens tårn, der tronede op af byens snævre gader, og så kunne vi se lige ned i Malagas store tyrefægterarena, som vist ikke bliver brugt så meget mere.
Et par hundrede meter længere nede ad bjerget ligger en tidligere borg ligeså, Alcazaba.
Maurerne lagde her de første byggesten til borgen i det 11. århundrede. Placeret lige op af en smukt amfiteater fra romernes tid. Men da teknologien udviklede sig på datidens kanoner, blev Alcazaba skudt i smadder fra søsiden. Derfor byggede man Gibralfaro længere oppe på bjerget som led i Malagas forsvarsværk.
Guiden prøver noget nyt
Efter en god kop Americano, skulle vi nu trodse de mørke skyer inde i landet. Det blev som en fangeleg mellem de mange byger og os på vores motorcykler - op og ned ad de snoede veje.
En enkelt gang måtte vi vende om, da udsigten lige fremme 100 procent bød på regn. Vejen forsvandt simpelthen ind i en regnsky. Men vi gik desværre ikke fri. Vi flygtede op i bjergene, for måske kunne det lykkedes at komme helt op over regnskyerne? I 1000 meters højde nær Periana blev vi fanget. Vi fik vi vand, meget vand.
Da vi fik kæmpet os de 1000 meter ned igen på den anden side, ufatteligt mange bjergsving senere - som nu var blevet en del glattere - blev der besluttet at vende retur mod hotellet.
Smilet var kæmpestort hos alle, trods regnen. Og ikke mindst hos mig! Jeg fik lov til at prøve noget, jeg aldrig nogensinde havde prøvet før: En tur på motorcyklen i regnvejr i Spanien. Og det hører til sjældenhederne at opleve i dette område, som byder på 320 solskinsdage om året.
Jeg gav en omgang, og en god, stor bøf ventede på os til aften som afslutning på turen. Det blev der skålet på!
Inden fanden fik sko på, var jeg og 4 af gæsterne fløjet mod det kolde nord. Alt imens sov Lisbeth og Finn længe; de havde forlænget med en dag ekstra i den anden ende også og nød strandpromenaden på lejede cykler.
Sikke en fantastisk tur! Så fantastisk, at 2 af gæsterne kommer på besøg igen på en lidt længere rejse til foråret.
Økonomi:
Turen løb op i cirka 7000 kroner per person med udgifter til 3* hotel med morgenmad, 5 dage, 4 nætter, 3 dage på MC, fly, transfer, nyere Yamaha-motorcykel samt lokalkendt guide.
2 daglige måltider som kunne gøres for omkring 15€ per mand samt skøn kaffe til 1,5€.
Vil du se billeder fra rejsen, så klik HER!